Chris Burton x Samsung Music Galaxy
Hvad består Chris’ drømme af? Hvad er det, han drømmer om når han sidder og skribler i kladdehæftet mandag morgen i matematiktimen?
Hvad vil det sige at turde drømme stort, have drømme, der for nogen virker urealistiske, men som for Chris virker som det eneste rigtige, og hvorfor er det så vigtigt at drømme?
Hvis man som Chris sigter efter at blive den næste internationale popstjerne, der kan fylde de største arenaer og have skrigende fans, hvor end han kommer hen, så starter det hele med at turde drømme om det.
Mange ville tænke, “det kommer aldrig til at ske for mig, det er kun de færreste, det lykkes for”, men det er lige netop her, at Chris skiller sig ud. Han tør sige “det kan ske for mig, det skal nok lykkes”.
Med hans store musikalske talent, hans kreative evner som producer og hans mod til at sætte store mål og lade sine drømme stikke af, er han godt på vej mod at gøre det umulige muligt.
Do What You Can’t

Chris Burton i
Music Galaxy
Chris Burton er 17 år og går i 1.g. på Ordrup Gymnasium.
Han bor i Skodsborg med sine forældre, sin lillesøster Filippa og hunden Rafa.
Chris har lige så længe, han kan huske, sunget og spillet musik. Han har lært sig selv at spille og lave musik ved at se YouTube videoer. For nogle år siden begyndte Chris at lave coversange af nogle af sine store idoler som bl.a. Ed Sheeran, 1975 og Halsey. Videoerne, der blev optaget på hans værelse, blev lagt op på Instagram.
De fik en del opmærksomhed, og så gik en af Chris’ første store drømme i opfyldelse, da han fik en pladekontrakt.
Nu er det et år siden, at Chris brød ud af teenageværelset og debuterede på den danske musikscene med sangen ”Love Letters”.
I dag skriver Chris sine egne sange, og hver dag går ud på at indfri hans musikalske drømme.
Lær Chris bedre at kende, hør ham fortælle om hans drømme, hvad det betyder at turde gå efter dem, og hele tiden skubbe grænserne for, hvad man tør tro er muligt at turde drømme om.

Sad Boi
I februar 2019 udgav Chris sin single “Sad Boi”, som er det seneste nummer i det Chris selv beskriver som sin ”Teenage Poetry Era”.

